branding af landets biblioteker.

Hermed et sent indlæg på vores blog. Det nedenstående handler om branding af landets biblioteker.

/Anne Poulsen

They Cannot See Us, But We are There - Branding af landets biblioteker

For et bibliotek handler branding om at sikre, at målgruppen modtager de signaler og værdier, som vi udsender, på den mest hensigtsmæssige måde. Hvad borgerne/lånerne husker og opfatter omkring bibliotekets ydelser/services, det er vores brand. Dette gælder både, når vi hårdt prøver på at skabe et produktivt og positivt image af bibliotekerne, eller hvis vi overhovedet ingenting gør.

De danske folkebiblioteker er i den situation, at vi har et helt enestående tilbud til den danske befolkning – en hel vifte af gratis, kvalitetstilbud (både fysiske og virtuelle). Men hvordan skal de potentielle lånere vide dette, hvis vi ikke formår at sprede det glade budskab på den mest hensigtsmæssige måde? I bund og grund er det helt op til os, at sørge for at definere os selv i forhold til det samfund, som vi indgår i.

Som det er i dag, bruger producenter og forhandlere ofte meget store summer og tid på at få produkterne til at udstråle de helt rigtige værdier og få målgruppen til at identificere sig med disse værdier. F.eks. er der ikke nogen, der er i tvivl om, at IKEA sælger møbler. Dette skyldes, at IKEA har været i stand til at definere/brande deres firmaprofil på en måde, at ingen er i tvivl om, hvilke produkter og serviceydelser, som de stiller til rådighed. Men forholder det sig sådan, når man kaster fokus på landets folkebiblioteker? Hvad er den danske befolknings primære indskydelse, når man spørger til de danske folkebiblioteker? - De fleste tænker primært i bøger, og mange er da heller ikke klar over vores tilbud med udlån af andre fysiske materialer, digitale- og kulturelle tilbud.

Opfattelsen af landets biblioteker og vores services går tilbage til midten af det forrige århundrede – det vil sige, at mange er vores potentielle lånere har ikke et opdateret syn på, hvilke muligheder som vi stiller til rådighed. Hvorfor ikke gøre noget for at ændre bibliotekernes brands og ændre opfattelsen af landets biblioteker hos lånere og specielt hos ikke-lånere, så vi fremstår i det mest fordelagtige lys.

Men hvordan gør vi? Hvad vil styrke de danske folkebibliotekers brand?

• Fælles logo, fælles font – mere ensartethed (skaber genkendelighed)
• Mere fleksibilitet for lånerne – hvorfor arbejder vi ikke med på bedre nationalt samarbejde? – fælles lånerkort, fælles pinkode, bedre afleveringsservices på tværs af landet (selvfølgelig en interessant politisk diskussion med en centralisering af bibliotekssystemer)
• Vi skal ud af boksen! Bibliotekerne skal ud, hvor Danmarks befolkning er. Mere synlighed både fysisk og virtuelt er alfa omega. Vi kan ikke længere regne med at vores lånere kommer af sig selv. Selv om vi er et af de sidste offentlige frirum er vi i hård konkurrence med andre fritidstilbud.
• Fælles webadresser á la: www.bibliotek.dk/odense
• Mulighed for samarbejde omkring arrangementsvirksomhed. En fælles planlægning vil gavne vores mulighed for rent økonomisk at få flere og bedre arrangementstilbud.
• For at markedsføringen af Danmarks biblioteker skal batte, er det altafgørende at vi forstår vores brand. Vi skal vide, hvem der ”køber” vores brand og hvorfor. Hvem konkurrerer de danske folkebiblioteker med? Og hvilken værdi har vores brand, som vores konkurrenter ikke har? Hvad står vores brand for, og hvorfor skal folk have tiltro til det? Dette er bare nogle få af mange spørgsmål, som er vigtige at have in mente, når vi taler branding.
• Branding er mere en et logo og en beskrivelse. Bibliotekerne må lære, hvordan visuel og skrevet kommunikation arbejder sammen om at forme opfattelser og skabe erindring, som er med til at afgøre, hvorledes folk opfatter og husker bibliotekerne, vores produkter og services. Hvert bibliotek har et image. Ved at forstå, hvordan et image er opbygget, håndteret og kommunikeret ud, kan bibliotekarer forbedre deres evne til at forøge bibliotekets synlighed i samfundet, både virtuelt og fysisk.
• Andet?

Biblioteksbranding skal skabe opmærksomhed og skabe forventninger til bibliotekets ydelser. Mange tænker ikke over, den enestående mulighed de har for biblioteksbetjening - måske ville de først tænke på bibliotekerne som en unik institution i det danske samfund, hvis vores service og fysiske rum pludselig forsvandt. Landets biblioteker er relativt usynlige i landskabet og det vi er nødt til at gøre noget ved. Vi må advokere mere for biblioteker – sprede det glade budskab om, hvad vi kan, og hvad vi kan tilbyde. For tilsyneladende har vi svært ved at komme igennem til den almindelige borger.