Den grundlæggende tanke var, at vi gerne vil ramme ”krydsfelterne” i det moderne menneskes liv. De steder / tidspunkter, hvor det enkelte menneske har plads, rum eller behov i eget liv for at tage ny viden ind eller lade sig inspirere.
Et krydsfelt kan fx være et hospitalsophold, som for mange mennesker betyder et radikalt skift i livet – giver et behov for nyorientering – samtidig med, at man typisk har meget tid, når man ligger på hospitalet. Derfor vil det være oplagt med et bibliotekstilbud på et sygehus.
På samme vis, kan man arbejde med at identificere krydsfelter en lang række andre steder i det moderne menneskes liv. Andre potentielle krydsfelter kunne være:
- Storcentre – her er et krydsfelt mellem tid, behov for afslapning i shoppingen eller et tilbud til børnene, mens far eller mor køber ind.
- Jordmoderens / lægens / tandlægens venteværelse – krydsfelt mellem tid og behov for info om sundhed/sygdom, evt. behov for adspredelse.
- Borgerservice / jobcentre – krydsfelt mellem behov for borgerinformation og en livssituation, hvor man måske nyorienterer sig.
- Ældrecentre – krydsfelt mellem tid og et behov for adspredelse og måske uddannelse.
- Caféer / musiksteder – krydsfelt mellem tid, samling af flere mennesker/venner og lyst til inspiration ift. ny musik, nye tendenser osv.
- Flere ….. kommentér gerne.
Hvis man holder fast i denne tankegang, er konsekvensen også, at bibliotekstilbuddet fragmenteres ud i venteværelser, sygehuse, storcentre osv. Der hvor mennesker er – og hvor behovet for et bibliotekstilbud opstår og eksisterer. Det er jo ikke på biblioteket, at behovet for et bibliotekstilbud opstår. Det opstår et andet sted – og så tager man på biblioteket for at opfylde det.
Det fragmenterede bibliotekstilbud kan både udvikles som virtuelle ydelser – og som et fysisk tilbud.
2 kommentarer:
I Herning har vi sparret med en gruppe bestående af husets overordnede indretningsgruppe ifm. nyindretning i 2008 samt repræsentanter fra udlånsafdelinger. Her følger i stikord, hvilke muligheder, vi ser. Emnet er stadig varmt!
Appetitvækker i krydsfelterne – så man opdager bibliotekstilbuddet, der hvor behovet er. Så finder man ud af, at man kunne gå på biblioteket.
Potentielle krydsfelter:
Et vigtigt krydsfelt er sygehuset. Her er både behov for underholdning og oplysning. Fx fortælling som smertelindring. Lydbøger som afslapning, hvor man kommer til at tænke på noget andet. Oplysning om sygdom, behandlingsmuligheder osv. En kombination – samarbejdspartnere kunne være socialrådgivere osv.
Venteværelset/ventesal.
Rejsebureauer, banegårde, trafikcentre, lufthavne. Biblioteket kommer ordningen udbredt til disse steder. En bog på vandring – at man har et sted, hvor man kan bytte bøger.
Sportsbegivenheder, koncerter, teaterforestillinger, udstillinger i kongrescenter, musikhuse m.m. Her kan vi være tilstede med et bibliotekstilbud fx bøger, man kan låne. Her rykker biblioteket ud – udrykning – en udrykningsbibliotekar. Vi rykker ud med materialer, men lige så meget med vores tilbud på nettet. Måske skal vi også være ud med udstillinger sammen med en eller flere andre aktører, fx en stand sammen med boghandleren til en messe i Messecenteret (lokalt).
Oplysningsforbundenes arrangementer/foredrag.
Kirker – det åndelige, spirituelle, søgende – sociale tilbud
Museer
Uddannelsesinstitutioner. Folkebiblioteket har et andet tilbud end uddannelsesbibliotekerne. ”Selvom du går i skole, kan du jo godt have brug for en roman.” Folkebiblioteket kunne have skønlitterære bøger, cd’ere mv. til udlån på uddannelsesbiblioteket.
Ungdomsskoler, efterskoler.
Kulturhuse, frivilligcentre
Store kampagner – biblioteket går med ind med et tilbud.
Konkret i Herning ville Kongrescenteret være oplagt, for her er både koncerter, foredrag, teaterforestillinger osv.
Det nye Fermaten ville også være oplagt. De frivilliges hus, Koloritten og Kulturellen er også potentielle Herning krydsfelter.
Det er vigtigt, at man i disse krydsfelter møder et levende menneske – så der er en personlig formidling.
Vigtigt hele tiden at gøre reklame for biblioteket, også når vi laver et bibliotekstilbud udenfor huset.
Der er to strenge: Permanente tilbud og udrykningstilbud.
Der er to former: Et totaltilbud (som opfylder det informations/inspirationsbehov man har) eller en appetitvækker (som blot inspirerer og vækker nysgerrigheden). Med i totaltilbuddet er en personlig formidling – her er en bibliotekar tilstede.
Vi skal både inspirere til at komme på biblioteket – og give mulighed for at ”få” noget.
Ring-efter-en-bibliotekar (á la Book-en-bibliotekar): At få en bibliotekar ud på en institution til et konkret arrangement/udstilling.
Hej Sarah - og resten af gruppen.
Jeg synes, at du rammer essensen af det vi snakkede om rigtig godt. Så vidt jeg husker, var vi også inde at vende omkring et par essentielle begreber vedrørende brugen af de danske folkebiblioteker - lyst vs. behov.
Netop det faktum, at at de fragmenterede biblioteker vil kunne tilgodese brugernes "nu og her-behov", mens de står i krydsfeltet, gør jo, at vi har mulighed for at arbejde på en anden måde med det "traditionelle" fysiske bibliotek og dets lånere.
Det "traditionelle"/nye fysiske bibliotek kan mere komme til at tale til de brugere, som kommer til os på baggrund af det mere lystbetonede brug. Med det in mente kan vi komme til at udfolde de fysiske biblioteker på en helt ny og spændende måde.
Så jeg synes, at krydsfeltstanken er meget spændende at arbejde videre med.
Det var bare lige et par tanker, som jeg ville læsse af.
Vi ses.
Hilsen Anne
Send en kommentar